Spring til indhold

Velkommen til
Rødkilde Gymnasium

En god tid.
En god fremtid.

Vælg os, hvis din ungdomsuddannelse skal være en god tid, hvor du trives i dagligdagen samtidig med at du lægger et stærkt fagligt fundament for en god fremtid.

Vi har gjort det
i mere end 150 år

Vores gymnasium blev grundlagt i 1865 og er Vejles ældste gymnasium. Det første år sendte vi fire studenter ud i verden.

Lige siden har vi udviklet os, og i dag sætter vi hue på 250 unge mennesker hvert år. Vi er international UNESCO Verdensmåls-skole, eliteidrætsgymnasium og udvikler os fortsat i takt med samfundet omkring os.

Læs vores historie
Gymnasium ved (og i) fjorden
Rødkilde er et fjordgymnasium, vi har endda et undervisningslokale ude i Vejle Fjord på kajakøen. Fjorden indgår i både undervisning og fritidsaktiviteter.

Science-fagene bruger fjorden som et udvidet laboratorium med alt fra overvågning af livet i fjorden til undersøgelse af kemiske og fysiologiske problemstillinger ved dykning. Der er også mulighed for at blive en del af vores marinbiologiske studiegruppe, som arbejder med marinbiologi på avanceret niveau og i samarbejde med andre gymnasier i Danmark, Sverige og Tyskland.

Følg med i seneste nyt

@roedkildegymnasium #rødkildegymnasium

🌍💙 Fra Rødkilde til verdenshavene! 🦈🦭

Frederikke og Kathrine, tidligere elever fra Rødkilde, har netop tilbragt en måned i Sydafrika, hvor de arbejdede frivilligt med marinbiologi! 🌊
Deres tid på Rødkilde gav dem både viden og erfaring, som åbnede døren til eventyret – og måske kan det også blive din vej ud i verden!
Du får nemlig både faglig viden og hands-on erfaring, hvis du vælger at have marinbiologi på Rødkilde.

Her er en lille rejseberetning fra pigerne:

“Vi er taget til Sydafrika for at arbejde frivilligt med marinbiologi med projektet ORCA Foundation.
Her hjælper vi forskellige biologer med deres projekter, der alle har til formål at overvåge og beskytte havets dyreliv.

Vi er involveret i flere spændende projekter, bl.a.:

🔹“Tagging” af rokker – Vi hjælper med at finde, identificere og registrere rokker.
🔹Observationer fra Robberg – Her sidder vi i tre timer og noterer alt, hvad der sker i vandet. Vi registrerer både fiskerbåde, turistbåde og selvfølgelig de forskellige havdyr, vi spotter.
🔹Observationer fra både – Vi tager også med ud på turistbådene, hvor vi registrerer de dyr, der bliver set. Vi har blandt andet set hammerhajer, kobberhajer, Cape fur-sæler og to forskellige delfinarter.
🔹Strandundersøgelser – Her samler vi affald og kigger, om der er nogle strandede dyr. Vi indsamler også hajæg for at undersøge, hvilke hajer der er i området.
🔹BRUVS (Baited Remote Underwater Video System) – Her optager vi dyrenes opførsel i vandet og analyserer derefter videoerne.

🔥Et af de helt store højdepunkter har været at deltage i dissekeringen af en strandet dværgkaskelothval! Det var en vild og lærerig oplevelse, der gav os et helt unikt indblik i disse fascinerende dyrs anatomi.”

Hvis du drømmer om at arbejde med havet, er Rødkilde det perfekte sted at starte! 🌊🐠