Samfundsfag
Faget
I samfundsfag beskæftiger vi os med sociologi, økonomi, politik og udland.
Faget spænder over emner så forskellige som magt og demokrati, identitetsdannelse, fattigdom og globalisering. Vi undersøger fx arbejdsløsheden i Danmark og andre lande. I den forbindelse finder vi ud af, hvorfor denne især rammer unge, og hvad det at være arbejdsløs betyder for de lediges identitet. Vi kunne også diskutere, hvilken politik Danmark eller EU kunne føre for at løse flygtningeproblemet, den stigende frygt for terrorisme, eller andre aktuelle problemstillinger.
Vi arbejder i høj grad undersøgende i samfundsfag: vi møder og studerer virkelighedens samfund på internettet, i nyhedsudsendelser og aviser.
Desuden tager vi på ekskursioner i samfundsfag, hører foredrag og bruger vores viden til at diskutere problemstillinger, anskue en sag fra flere sider og blive klogere på et emne.
Vores vigtigste redskaber til at undersøge og diskutere problemstillinger med er teorier og begreber inden for de fire discipliner, som samfundsfag består af: sociologi, politik, økonomi og international politik.
Undervisningen
I samfundsfag vil der ofte være forskellige opfattelser af et emne.
Problemstillinger er sjældent entydige. Derfor må vi ofte inddrage flere discipliner for at komme til bunds i et emne. Undersøger vi fx arbejdsløshed blandt unge, vil både disciplinerne sociologi, politik og økonomi indgå i undervisningen.
Når vi diskuterer samfundsmæssige forhold, kan vi også støde ind i modsætninger og paradokser. Fx kan vi i samfundsfag beskæftige os med det paradoksale i, at regeringen har et mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse samtidig med, at der skæres ned i SU'en. Eller vi kunne undersøge, hvordan der kan være fattigdom i Danmark, når vi har en af verdens højeste skatteprocenter.
I samfundsfag er emnerne mange, og den gode diskussion er essentiel i undervisningen.
Eksamen
Til eksamen i samfundsfag skal du vise, at du ved noget om det udtrukne emne eller projekt.
Du skal vise, at du kan bruge og analysere de forskellige materialer, der indgår i opgavesættet. Materialet vil bestå af artikler, statistikker o.l. Eksamensemnerne har vi har arbejdet med i undervisningen, men selve eksamensmaterialet er ukendt. Du får på den måde mulighed for at vise din evne til at tilegne dig nyt stof. Desuden får du vist, at du gennem samfundsfagsundervisningen er blevet i stand til at undersøge og diskutere et ukendt materiale ved hjælp af de begreber og teorier, du kender fra undervisningen.
Hvis du skal til mundtlig eksamen i samfundsfag på C-niveau, får du stillet specifikke spørgsmål til max to siders bilag. Bilaget vil typisk være en avisartikel, en tabel eller en model. Du har nu 48 minutter til at forberede besvarelsen og 24 minutter til selve den mundtlige eksamination.
Til eksamen i samfundsfag på B- og A-niveau trækker du et bilagsmateriale på 10-15 sider. Herefter har du 24 timer til at udarbejde en synopsis på grundlag af materialet og din øvrige viden fra undervisningen. Selve eksamen består i, at du først fremlægger din synopsis. Bagefter skal du føre en faglig dialog med eksaminator på grundlag af den mundtlige fremlæggelse. Du skal desuden kunne perspektivere eksamensmaterialet til de problemstillinger, du kender fra undervisningen.
Har du samfundsfag på A-niveau, kan du også komme til skriftlig eksamen. Denne består af en times gruppeforberedelse efterfulgt af fem timers individuel opgaveskrivning. Eksamen består af en fællesdel med tre små opgaver og tre delopgaver. Du skal her vælge én delopgave at besvare. I eksamenssættet indgår forskellige bilag. Du skal vise, at du kan aflæse, dokumentere og argumentere for dine synspunkter ved hjælp af din faglige viden. Du skal desuden vise, at du er i stand til at formulere dig på en velstruktureret og sammenhængende måde.