Spring til indhold

Elevbetaling

Det er gratis at gå på Rødkilde Gymnasium. Men der er betaling til studieture, ekskursioner, fester og andre aktiviteter. Vi forventer også, at du har en bærbar computer og adgang til internettet derhjemme.

Undervisningen er gratis, og skolen stiller det meste undervisningsmateriale gratis til rådighed. Det gælder undervisningsbøger (digitale eller fysiske) og onlineadgang til ordbøger i dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Du får også adgang til Office 365.

Bærbar computer

En stor del af undervisningsmaterialet er digitalt og internetbaseret. Det samme gælder information og kommunikation på skolen, ligesom skriftlige opgaver afleveres digitalt. Derfor forventer vi, at du selv råder over en bærbar computer, som du kan medbringe på skolen, og at du har adgang til internettet hjemmefra.

Læs om IT-vejledning

Studieture og ekskursioner

I løbet af alle tre år i dit gymnasieforløb er der introtur, ekskursioner og studierejser, som du selv skal betale for. Den største enkeltudgift er en længerevarende studietur i 2.g. 

Vi anbefaler, at du sparer sammen til studieturen allerede fra 1.g. Enten i en fælles opsparingsordning i klassen eller hver for sig.

Studieture og ekskursionerFester og aktiviteter

Det er betaling for nogle af årets aktiviteter på Rødkilde Gymnasium. Blandt andet skolens fødselsdag, vinterbal med lanciers for forældre og i 3.g studenterfesten i Skyttehuset.

Betalingsarrangementer bliver selvfølgelig annonceret i god tid.