Spring til indhold

Studiehåndbogen Rødkilde

Pa denne side finder du alverdens praktiske oplysninger. Tryk på plusset i højre side for at læse mere.

Buskort og offentlig transport

Som elev på en ungdomsuddannelse kan du få rabat på den daglige transport til og fra din skole

Du kan med andre ord søge om et ungdomskort.
Ungdomskort er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl.

Derudover kan du køre med offentlig transport i hele dit eget takstområde.

Ungdomskort giver dig også andre fordele – læs mere på www.ungdomskort.dk eller se "bestillingsfilmen".

Buskort og offentlig transport
Eksamen

Eksamensregler og gode råd

På Rødkilde afholder vi både årsprøver, terminsprøver og selvfølgelig de officielle afsluttende eksamener.

Før hver terminsprøve- og eksamensperiode bliver alle elever på Rødkilde vejledt i, hvordan man skal forholde sig. Der er både gode råd og en gennemgang af de mange regler, der gælder for afholdelse af officielle prøver og eksamener.

Hvert år udgiver vi en vejledning med Eksamensregler og Gode Råd, den finder eleverne i Lectio. Nedenfor findes link til de juridiske regler og vejledninger om eksamen - og om, hvordan vi behandler eventuelle klager over eksamen eller bedømmelsen.

En samlet studentereksamen omfatter 10 afsluttende prøver. For hvert ekstra A-valg du har, forøges antal eksamener med 1. Dvs har du 5 A-fag, har du 11 eksamener osv.....

Heri indgår:

  • Studieretningsprojekt i 3.g
  • Skriftlig eksamen i dansk på A-niveau

Øvrige eksamener udtrækkes af Ministeriet.

Desuden afholdes der i grundforløbet i 1.g intern prøve i Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt grundforløb. Resultatet af prøverne tælles med i det samlede eksamensresultat.

Ud over prøverne i Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb, skal eleverne i løbet af uddannelsen til i alt mindst 5 interne skriftlige eller mundtlige prøver, som fastsættes af skolens leder, med henblik på at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne prøver omfatter skriftlig eller mundtlig årsprøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på A eller B-niveau.

Links vedrørende eksamen

  • læreplanerne til de enkelte fag finder man beskrivelser af, hvordan prøverne afvikles, og man kan finde de særlige regler, der måtte gælde ved prøver i faget.
  • Eksamensbekendtgørelsen findes de generelle regler for afholdelse af eksamener og prøver
  • Karakterbekendtgørelsen findes beskrivelser og retningslinjer for anvendelse af karakterskalaen
Elevråd

Elevrådet på Rødkilde Gymnasium har til opgave at varetage skolens interesser med fokus på eleverne, og dermed være elevernes talerør. Se elevrådets vedtægter.

I elevrådet er alle årgange repræsenteret. Til møderne hygger vi os og diskuterer alt fra mælkesnitter og mikroovn i kantinen samt håndtørrer på toiletterne til regler omkring skriftlige opgaver eller fravær. Alle gymnasiets elever og ansatte har også mulighed for at henvende sig til elevrådet med forslag, ønsker og idéer til dagsordenen.

Læs mere
Fester

Fester er en del af livet som gymnasieelev.

I løbet af året er der Mimerfester, Vinterbal, Fødselsdagsfest og fredagscafe. Det er altid på fredage.

Caféer er sociale arrangementer fra kl. 14.00 til 16.00, mens festerne oftest er fra kl. 19.00 til 00.00. Datoer for festerne kan altid ses i Lectio. Fester og caféer er kun for skolens elever.

Eleverne må ikke selv medbringe drikkevarer til skolens arrangementer.

Regler omkring alkohol

Til arrangementer, hvor der ikke er undervisning den efterfølgende dag, f.eks. fester om fredagen, er det tilladt med alkohol. Eleverne må ikke selv medbringe drikkevarer til skolens fester. Der er altid vagter tilstede på skolen, når der serveres alkohol.

Rygning forbudt på Rødkilde

Den nye rygelov gør det ulovligt at ryge på skolens matrikel. Dette gælder også til fester.

Fitnessforening

Fitnessforeningen

Du kan blive medlem af Rødkilde Gymnasiums fitness-forening. Et medlemskab koster 250 kr. om året. For at blive medlem skal du:

  • Downloade Indmeldelse i Rødkilde Gymnasiums fitnessforening (eller hente den på kontoret). Læs indmeldelsesblanketten samt ordensreglerne for fitnessrummet godt igennem.
  • Udfylde indmeldelsesblanketten, hvis du er under 18 år, skal én af dine forældre underskrive blanketten
  • Indbetale 250 kr. til 70 77 89
  • Kvitteringen for det overførte beløb, skal du vise på kontoret, som kvitterer på indmeldelsesblanketten. Kontoret beholder en kopi af blanketten
  • Kontoret knytter ved betalingen eleven til gruppen "Fitnessforening - eleverne" i Lectio
  • Herefter henvender du dig til teknisk servicechef Mikael Ernst med kvittering og dit studiekort. Mikael koder derefter dit studiekort, og du har adgang til Rødkilde Fitness.

 

Husk: Ryd op efter dig selv og pas på tingene i fitness-rummet. Nedenstående regler gælder for benyttelsen af fitnessrummet:

Ordensregler for brug af Rødkildes fitnessrum

Ansvar

  • Brug af Rødkildes fitnessrum er på eget ansvar.
  • Motionsrummet må benyttes af medlemmer af skolens fitnessforening, skolens medarbejdere og i
    forbindelse med undervisning, hvor der er en lærer tilstede/ansvarlig.
  • Er der fejl på udstyret, bedes dette meddelt skolens tekniske afdeling (60207510 el. teknisk.roedkilde@gmail.com)

 

Ordensregler for fitnessrummet

  • Brug i forbindelse med undervisning har fortrinsret og andre brugere må om nødvendigt forlade lokalet.
  • Udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til.
    Håndvægte skal have gulvkontakt, før man slipper.
  • Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug. Sæder og greb rengøres med sprit og papir efter brug.
  • Ligesom resten af skolen er motionsrummet røg- og alkoholfrit. Der må ikke indtages euforiserende stoffer eller andre forbudte stoffer før, under og efter træningen.
  • Brug af talkum er ikke tilladt.
  • Der må ikke tages billeder af andre under træning.
  • Telefon med headset til brug for musik må gerne anvendes. Musikanlægget må anvendes efter kl. 16.00
  • Værdigenstande opbevares på eget ansvar.
  • Overtrædelse af ovenstående kan medføre inddragelse af brugstilladelse.

 

Påklædning

  • Du skal være iført træningstøj og rene sko. Udendørs sko er ikke tilladt!
  • Omklædning skal ske i skolens omklædningsrum.
Fredagscafé

Fredagscafé er et udvalg bestående af mange energiske, frivillige elever fra alle årgange.

Fredagscaféens vedtægter kan læses her.

Som medlem i fredagscaféudvalget er du med til at skabe et socialt forum på Rødkilde fredag eftermiddage, og ved optagelse i udvalget forpligter eleverne sig til at møde op og deltage aktivt i Fredagscaféudvalgets møder, arbejde og arrangementer.

På nuværende tidspunkt består fredagscaféudvalget af:

August Lemche 3d
Gustav Bang 3d
Sørine Kjær 3d
Kirstien Piihl 3x
Laura Pilely 3c
Selena schittkowski 3c

Anders Joseph 2x
Astrid Hansen 2x
Gaby Skovrider 2x
Maria Kirk 2e
Andrea Van Deurs 2e
Søren Tristan Madsen 2d
Magnus Nissen 2d

Frida Panduro Jensen 1d
Emily Sylvestersen 1e

Vi sørger for blandt andet at bestille pizza og øl, arrangere spændende konkurrencer, stå i baren, lave fede playlister samt selvfølgelig at opretholde den gode stemning.

På et skoleår er der omkring fem caféer, som alle har forskellige temaer

Blandt tidligere temaer hører komikercafé med Christian Fuhlendorff, Bingo Banko café med store præmier og Sprogcafe med mad fra hele verden. Traditionen tro afholder vi dog selvfølgelig hvert år Putcafé, som er en velkomstcafé i den første uge af skoleåret og Stairwaycafé i forbindelse med Rødkildes indsamling.

I slutningen af året er der den helt afgørende Fodboldcafé, hvor Rødkilde dyster mod ærkerivalen Rosborg.

Til fredagscafé vil der altid være iskolde drikkevarer, sprøde pizzaer, god stemning og masser af festlig musik.

Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med til vores fredagscafé - vi glæder os :-)

It-vejledning

På Rødkilde gymnasium får du i introforløbets første dage en IT-lektion, hvor du dels får udleveret koder til Lectio, en gratis adgang til Office 365, et UNI-login til bl.a. skolens netværk og en Google-konto, og dels en introduktion til brugen af Lectio samt små øvelser i informationssøgning.

Endvidere orienteres om en hensigtsmæssig brug af skolens stationære computere og netværk. Endelig gennemgås skolens IT-ordensregler.

I foråret i 2.g får du ligeledes en lektion, hvor fokus er brug af IT i forbindelse med større skriftlige opgaver. Emnerne er: undervisningsbeskrivelsen i Lectio, opsætning af tekst i spalter, elektroniske bogmærker og automatisk generering af en indholdsfortegnelse.

Har du brug for hjælp til din computer, apps eller Rødkildes online platforme (Lectio, Google, Microsoft Office), er du velkommen til at kontakte skolens IT-service mandag, onsdag eller fredag kl. 8.00–12.00 i lokale S49, via mail: itservice@roedkilde-gym.dk eller på telefon 7642 6262 (mandag - torsdag kl. 8-15.30, fredag 8 - 15.00).

https://it.roedkilde-gym.dk/

IT-selvbetjening for elever og ansatte

Kantinen

Åbningstider

Mandag til torsdag 7.40 til 14.10
Fredag 7.40 – 13.00

Personale

Lis (kantineleder) Gurli, Kristina, Elly og Louise

Betaling

  • Kontanter, mobilepay eller kreditkort

Kontakt

Kantineleder Lis Brejnbjerg på telefon 6020 7515, hvis du har spørgsmål om kantinen.

Målsætning

  • Kantinen på Rødkilde vil fremstille og sælge et bredt udvalg af gode og sunde retter
  • Kantinen på Rødkilde vil være omkostningsbevidst med henblik på at sælge til lavest mulige priser

Udvalg af varer

  • Dagens middag og suppe
  • Lav din egen sandwich
  • Salatbar
  • Brød, frugt og kager
  • Div. drikkevarer
Mimer

Velkommen til Rødkildes festudvalg MIMER

MIMER er skolens puls: Det er os, der sætter gang i dansegulvet, og det er os, der skaber rammerne for 800 skoleelevers gymnasiefester. Vi er udvalget, og vi sætter stor ære i at holde de bedste fester med de største gæster. Navne som Magtens Korridorer, Pharfar, Clement, Suspect, Christopher, Kato, Hedegaard og amerikanske Brandon Beal har optrådt til MIMERs fester og været med til at gøre dem til noget helt særligt. I MIMER arbejder vi hele tiden på at opdatere koncepterne på festerne, så de bliver så attraktive som overhovedet muligt og opfylder elevernes ønsker!

Men selvom vi tænker nyt, er der altid plads til traditionerne. Skoleårets introduktionsfest, PUT’N'TAKE, er blevet holdt i en årrække, og vi nyder at byde de nye elever velkommen med en fest, der indebærer konkurrencer imellem årgangene – og gad vide, om der kommer kærlighed i luften, når putterne møder de gamle 3.g’er? I så fald skal der udveksles rød sodavand og øl på fællesmødet. Fastelavns-Mimer er også en af vore stolte traditioner. Her slår eleverne sig løs i kreative og sjove udklædninger og her kåres inden for flere kategorier naturligvis den bedste. Og lige netop udklædning er, hvad Rødkildes elever er gode til. Hver fest bliver gjort speciel ved de skiftende temaer.

Bag MIMER-festerne står et stærkt hold med elever fra alle tre årgange, som gør sit ypperste for at skabe gode minder og uforglemmelige fester for skolens elever. Det frivillige arbejde er det hele værd, når man står i VIP-rummet og deler en øl med Christopher eller snakker med Hedegaard om hans liv. Læs hvad nogle af vores tidligere medlemmer har sagt om at være med i MIMER:

”Der bliver lagt mange timer i hver fest, men det er det hele værd, når man står til festen, og fyrer den af med sine venner eller drikker en øl med kunstnerne!”

"Vi får lov til at lave de fedeste fester med temaer, som handler om at skabe en fællesskabsfølelse i klasserne og på tværs af årgangene. Derudover har vi en fantastisk følelse af at være en lille familie i MIMER som gør, at man har lyst til at knokle frivilligt for samtlige elever, som bliver til bekendte og venner i løbet af de tre år, vi går på gymnasiet. Festerne er måden at samle eleverne på og få dem til at glemme lektier og afleveringer."

”Selvom MIMER ikke er Vejles største gymnasiefest, er det helt sikkert den bedste.”

"Det eneste der kan være træls er, at vi ikke må fortælle, hvor meget vi lægger i at lave de her fester. MEN, når det er sagt, er der ikke noget, der hedder det værste, for der findes kun det bedste i MIMER."

MIMERs medlemmer

  • Tilde Sørensen, 3.k
  • Ellen le Fevre, 3.j
  • Sophia Klaris, 3.j
  • Mads D. Holm, 3.c
  • August Slipsager, 3.d
  • Marius Schjøtz, 2.k
  • Marius Meisner, 2.d
  • Astrid Momme, 2.d
  • Adam Iskov, 2.k
  • Naja Vangsgaard, 2.k
  • Ella Cikær, 2.e
  • Anna Albert Bonde, 2.x
  • Viktor Hyltoft, G8
  • William Tindgaard, G8
  • Carl Sønderskov, G6
  • Simon Fly Hedegaard, G9
  • Mia Mossin, G5
  • Kathrine Pein Madsen, G8
Respons på skriftligt arbejde

På Rødkilde Gymnasium vil du gennem din studietid møde mange forskellige former for retning, når du afleverer skriftlige opgaver.

dette skema kan du se eksempler på en række af de rettestrategier, vi har valgt at anvende på Rødkilde.

Lærerne vælger rettestrategi på baggrund af en professionel vurdering af, hvordan elevers læring tilrettelægges, så elevernes skrivekompetencer trænes bedst muligt, og så der sikres en regelmæssig formativ og summativ feedback fra læreren til den enkelte elev.

Studiecafé

Hver tirsdag og torsdag i 5. lektion er der studiecafé på Rødkilde Gymnasium.

Det foregår i vandrehallen, hvor du kan komme og lave lektier alene eller sammen med dine kammerater.

Du vil hver gang kunne møde Pia Grønne og en matematiklærer, der kan give dig hjælp, råd og vejledning. Desuden vil der på udvalgte dage være andre lærere, der giver tilbud om vejledning i specifikke emner, der annonceres i lectio.

Kom ned i studiecaféen og få lavet lektier, afleveringer, gruppearbejde, projektarbejde og meget andet i hyggeligt samvær med dine kammerater.

Vi serverer the og kaffe.

Studie- og ordensregler

Formålet med studie- og ordensregelsættet

Studie- og ordensreglerne ved Rødkilde Gymnasium har som formål at støtte positive og studiefremmende aktiviteter på skolen samt at bidrage til at skabe et godt og trygt undervisnings- og læringsmiljø for eleverne.

Reglerne skal understøtte skolens værdier om åbenhed, dialog, et godt samarbejde og en positiv omgangstone, og de skal dermed medvirke til at fremme skolens værdigrundlag.

Reglerne er vedtaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1077 af 13. september 2017 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser.

Læs mere
Studieture

I løbet af alle tre år i dit gymnasieforløb vil der være arrangementer, ekskursioner og studieture, du selv skal betale for.

Den største enkeltudgift vil være en længerevarende studietur i 2.g, og vi anbefaler, at du starter opsparingen til studieturen allerede i 1.g. Du vil blive tilbudt en frivillig opsparingsordning i løbet af 1.g.

Læs mere
Større skriftlige opgaver

I løbet af din gymnasietid bliver du trænet i at arbejde på tværs af fagene, ligesom du skriver en større opgave i både 1.g og 2.g. Alt dette leder frem til det studieretningsprojekt, som du skal skrive i foråret i 3.g.

Studieretningsprojektet – eller SRP´en – skrives som hovedregel i ét fag på A-niveau og ét studieretningsfag. Hvis studieretningsfaget er på A-niveau, er det andet fag valgfrit. Du kan altså i de tilfælde også kombinere med et fag på B- eller C-niveau.

DHO - dansk/historie opgave

SRO - studieretningsopgave

SRP - studieretningsprojekt

 

SU

Alle kan søge om SU, når man er 18 år

  • Du skal søge digitalt via www.su.dk
  • Du kan få SU fra det første hele kvartal efter, at du er fyldt 18 år
  • Grundbeløbet fremgår på www.su.dk
  • Beløbet kan forhøjes afhængig af forældre indkomst, se SU's hjemmeside
  • Alle 18 og 19 åriges SU-tildeling afhænger af forældres indkomst uanset om eleven bor hjemme eller i egen bolig
  • Hvis du skal have dispensation eller lån, bliver du henvist til din studievejleder
    SU er skattepligtig indtægt
  • Du kan tidligst søge SU een måned før den dato, du kan få SU fra
  • Du skal bruge dit nemID for at få adgang til minSU
  • SU udbetales til din nemkonto. Tjek i din bank, om du har en nemkonto.
  • Få svar på de mest almindelige spørgsmål angående SKAT.
  • Har du spørgsmål kontakt SU-medarbejder Lehna Holm LH@roedkilde-gym.dk eller tlf.: 7582 0488
Videnscenter

Videnscentret er et åbent studiemiljø med bibliotek for lærere og elever.

Her kan man arbejde individuelt og i grupper samt benytte bibliotekets samling.

Bøgerne kan lånes, men må ikke fjernes fra biblioteket uden at være registreret som udlånt. Dette foregår enten elektronisk på selvbetjeningsmaskinen eller ved at udfylde en låneseddel.
Udlånstiden er 1 måned. Forlængelse kan ske ved henvendelse til bibliotekaren fx via en besked i Lectio. Afleverede bøger lægges i plastickassen.

Her kan du slå alle bøger op, der er placeret i skolens videnscenter.

Skolens IT- og biblioteksvejleder, Lars Jensen, tilbyder hjælp til og vejledning i litteratur- og informationssøgning, samt til brug af computer og software. Har du brug for hjælp til brug af i-bøger, kan du kontakte Iben Hartved. Hun træffes i bogkælderen hver formiddag (dog ikke torsdag) og i videnscentret tirsdag i spisepausen.

Træffetider i Videnscentret:

  • Mandag kl. 10.45 - 12.00 (Lars Jensen)
  • Tirsdag kl. 10.45 -11.15 (Iben Hartved)
  • Onsdag kl. 10.45 - 12.00 (Lars Jensen)
  • Fredag kl. 10.45 - 12.00 (Lars Jensen)

Lars Jensen (LJ) kan kontaktes via mail: lj@roedkilde-gym.dk eller via besked på Lectio

Iben Hartved (IH) kan kontaktes via mail: ih@roedkilde-gym.dk eller via besked på Lectio.

Vinterbal

Hvert år danner Rødkilde Gymnasium rammen om Vinterballet.

Vinterballet er en helt speciel aften, hvor 3.g'erne først spiser middag i skolens kantine sammen med deres forældre. Derefter går 3.g'erne indmarch og danser lancier med forældrene som tilskuer. I løbet af aftenen er der også mulighed for, at forældrene kan danse lancier.

I 2024 blev Vinterballet afholdt fredag d. 19. januar, og vi håber på endnu en forrygende aften, hvor smukke, glade og festklædte elever og deres stolte forældre danser og hygger sig. Jelling Spillemandslaug spiller op til Lanciers 4 gange i løbet af aftenen.