Stærefri
På Rødkildes findes en helt særlig tradition: ”Stærefri”. Traditionen går i al sin enkelthed ud på, at eleverne får fri, så snart rektor spotter den lille forårsbebuder, stæren, første gang.
Siden 1865
Derfor er stæren forståeligt nok blevet en meget populær fugl blandt eleverne på Rødkilde, da dens ankomst kan betyde en halv eller måske endda en hel fridag – og i en travl hverdag kan det være en tiltrængt pusterum.
Traditionen er måske den ældste af alle på Rødkilde Gymnasium. Faktisk mener man, den går helt tilbage til 1865, da Rødkilde blev grundlagt.