Spring til indhold

Formativ evaluering og karaktergivning

På Rødkilde er vi optagede af at give hver elev et fagligt løft – uanset hvilket niveau de er på. Derfor giver vi dig som elev indsigt i din egen læringsproces og hjælper dig med at finde dine styrkesider og udfordringer, så du aktivt kan udvikle dig og blomstre fagligt.
Du får løbende faglig formativ feedback, læringsvejledersamtaler og karakterer.

Evaluering og karaktergivning
på Rødkilde

Faglig formativ feedback

Du får faglig feedback på dine skriftlige og mundtlige præstationer i hvert fag. Feedbacken vil hjælpe dig til i samarbejde med din lærer at sætte mål for din læring.

Læringsvejledersamtaler

Læringsvejledersamtalen er en samtale om dine generelle studiekompetencer på tværs af fag, og hvordan du kan udvikle dem.

Du har læringsvejledersamtale med en af dine faste lærere, hvor I:

  • gør status over din indsats
  • formulerer mål for den kommende periode
Karaktergivning

På Rødkilde får du løbende karakterer

  • Ved prøver (i et vist omfang)
  • Standpunktskarakterer, som gives på bestemte tidspunkter i løbet af året og viser graden af din opfyldelse af målene i de enkelte fag
  • Årskarakter, som gives ved skoleårets afslutning
Oversigt over evaluering og karaktergivning

Klik på denne oversigt for at se, hvornår du møder formativ feedback, læringsvejledersamtaler og hvornår der gives standpunkts- og årskarakterer i fagene.

Klage over karakter

Man har som elev ret til at klage over en afsluttende standpunktskarakter, på samme måde som man har til eksamen. Der gælder følgende regler for klage over standpunktkarakterer:

  • Klagen skal være skriftlig.
  • Klagen skal være sendt til skolen, senest 2 uger efter at eleven/kursisten har modtaget karakteren.
  • Klagen skal være begrundet og konkret.
  • Når skolen modtager en klage, så er sagsgangen følgende:
  • Ledelsen tager stilling til, om klagen skal undersøges nærmere, eller om klagen skal afvises som grundløs
  • Hvis klagen skal undersøges nærmere, så beder ledelsen den pågældende lærer om skriftligt at svare på klagens indhold. Læreren skal svare inden for 5 dage.
  • På baggrund af lærerens svar afgør ledelsen, om klagen skal fremmes eller afvises. Beslutningen skal være begrundet og skriftlig og skal sendes til eleven/kursisten, inden for 5 dage efter at svaret er modtaget.
  • Hvis klagen accepteres, så er der følgende muligheder. Det er ledelsen der beslutter, hvilken mulighed der skal bruges:
  • Læreren skal lave en ny vurdering af elevens/kursistens standpunkt.
  • Der skal foretages en ny vurdering af elevens/kursistens standpunkt af en anden faglærer, dette kan bl.a. indebære en ny vurderingssamtale.
  • Ledelsen beslutter på baggrund af sagsbehandlingen at hæve elevens/kursistens standpunktskarakter.
  • Hvis eleven/kursisten er utilfreds med skolens behandling af klagen, så har eleven/kursisten mulighed for at klage over skolen ifølge nødprøvebekendtgørelsen. Klagen skal sendes til skolen, som så skal videresende til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
  • Klage efter § 21 i nødprøvebekendtgørelsen skal stiles til og sendes til skolen. Klagen skal være modtaget af skolen senest ti kalenderdage, efter at eleven har modtaget den afgørelse, som eleven klager over.