Spring til indhold

Læsevejledning

Ikke alle har nemt ved at læse og stave, og læsehastighed og stavefærdigheder kan være meget forskelligt fra person til person.

På Rødkilde Gymnasium får du redskaber, så læsevanskeligheder ikke spænder ben for din faglige udvikling.

Læsevanskeligheder forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men i læsevejledningen arbejder vi med tingene, så man udvikler sig.

"Mange med læsevanskeligheder bliver lettede, når de finder ud af, hvad problemet er, og hvad man kan gøre med læsevejledning. Vores erfaring er, at læsevejledning øger chancen for, at den enkelte elev gennemfører uddannelsen."

Læsevejledning
på Rødkilde

Screening for læse- og stavevanskeligheder

I starten af 1.g screener vi alle elever for ordblindhed, læse- og stavevanskeligheder.

Efter screeningen tager vi en snak med de elever, der gerne vil forbedre deres læsehastighed, læseforståelse eller stavning. Vi laver et personligt skema for hver, der fortæller, hvad man har brug for af vejledning og hjælpemidler.

Introduktion til læsestrategier – løb og foredrag

Når vi læser, er det vigtigt for forståelsen, tidsforbruget og den samlede læseoplevelse, at vi benytter os af forskellige læseteknikker: Skimming, overblikslæsning, intensiv læsning osv. Det kan være en stor hjælp til fx lektielæsning.

Samme dag som screeningen deltager eleverne i et læsestrategiløb, hvor man finder den rette læsestrategi.
Efterfølgende får alle klasser et foredrag om læsning.
Støttemuligheder
Studiestøttetimer til elever med læsevanskeligheder.
Læsehastighedskurser.
Dispensation til mundtlig og skriftlige eksaminer.
Hjælpemidler i form af en IT-rygsæk eller programpakke til computeren.
Kontakt læsevejledningen

Læsevejlederne træffes i lokale S53.

Lav en aftale via Lectio eller på mail:

Christina Beck Nielsen: CN@roedkilde-gym.dk - telefon 6020 7561
Britta Vandet Gundtoft: BV@roedkilde-gym.dk - telefon 6020 7534

Tilbud til elever med særlige behov på Rødkilde Gymnasium

Er du ordblind?