Spring til indhold

Den globale linje

Spiller globalisering og sociale medier en rolle i dit liv, og vil du gerne undersøge sociale forskelle i verden? Undrer du dig over den stigende fattigdom i verden, eller hvorfor de rige bliver rigere uden at middelklassen følger med? Undrer du dig over, hvorfor sociale medier har så stor betydning i dansk og amerikansk politik? Undrer det dig, at økonomiske op- og nedture påvirker mennesker?

Hvis du kan svare ja til et af
ovenstående spørgsmål

er denne studieretning noget for dig.

Denne studieretning

Du vil i denne studieretning kunne komme til at samarbejde med klasser i fx New York om aktuelle internationale emner som SoMe, Black Lives Matter og konsekvenser af social og økonomisk ulighed. Vi vil arbejde med politiske systemer i DK, EU og USA, forskellige velfærdsmodeller og betydningen af og opfattelsen af ’The American Dream’.
Der er mulighed for at deltage i UNESCO Debate Camp, hvor du skal ’repræsentere’ et land i FN og debattere et lands synspunkter vedrørende et aktuelt emne.
Studieretningen vil give dig en bred forståelse af verden og ruste dig godt til den voksende internationalisering og jobmuligheder i udlandet for fx multinationale virksomheder og ambassader.
Du kan endvidere få studieretningen med engelsk som undervisningssprog, som er for dig, som har en drøm om, at du vil arbejde i udlandet efter endt uddannelse eller bare ønsker at arbejde i en international virksomhed i fremtiden, hvor arbejdssproget oftest er engelsk.

Den globale linje

Studietursmuligheder

Hvert år får du tilbud om endags- eller flerdagsekskursion i Danmark eller udlandet:
I 1.g er der typisk et besøg i en dansk virksomhed eller i en dansk forvaltning.

I 2.g er studieretningen oftest afsted til Ungdommens Folkemøde i København kombineret med besøg hos interesseorganisationer og andre virksomheder, som påvirker og arbejder for interesser. Endvidere er der i 2.g den klassiske studietur, men som i denne studieretning har et særligt internationalt fokus af enten social karakter eller udenrigspolitisk karakter. Studietursdestinationerne har flere gange været: London, Dublin eller New York.

I 3.g vil der, alt afhængigt af rejsemålet i 2.g, måske også blive taget initiativ til en kort studietur til Bruxelles for at give dig en dyb indsigt i EU-forhold, såsom interessevaretagelse og det politiske systems opbygning med henblik at du får viden om, hvordan du i fremtiden kan få indflydelse på og påvirke diskussionen af europæisk politik.

Samarbejde ud af huset

I denne studieretning vil du flere gange møde interesseorganisationer, oplægsholdere og besøge virksomheder, som skal inspirere dig til, hvad du efter gymnasiet kan bruge din uddannelse til. Du vil med vores brug af eksterne kontakter i undervisningen blive udfordret på din forståelse af, hvad de to studieretningsfag kan bruges til på lang sigt i din uddannelse og dit fremtidige jobvalg.

Hvad kan du blive?

Studieretningen åbner dørene til mange korte og lange videregående uddannelser. Du kan fx blive lærer, marketing- og kommunikationskonsulent i et internationalt firma, statskundskaber, HR-medarbejder, jurist, journalist, eksportmedarbejder eller spindoktor for den kommende statsminister. Dette er studieretningen, som åbner dørene til arbejdsmarkedet og til verden.

Studieretningens opbygning

Studieretningsfag
Valgfag
Obligatoriske fag

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1g
2g
3g
Samfundsfag A Engelsk A Dansk A
Historie A
AP
2. fremmedsprog
Valgfag C **) el. 2. fremmedsprog A
Biologi C
Kunstnerisk fag C
Religion C Oldtidskundskab C Idræt C
NV
Fysik C
Naturvidenskabeligt fag C
Naturvidenskabeligt valgfag B *)
Matematik B
Valgfag C

Oversigt over valgfag

Find fagbeskrivelserne til valgfagene via overskriften STX - vælg fag